Gå til handelsbetingelser for erhverv

Handelsbetingelser for private hos GD Winecare A/S

Gældende fra juni 2021.

1. Generelle oplysninger

GD Winecare A/S
Snaremosevej 106
7000 Fredericia
CVR nr.: 12667736
Telefon: 76240303
E-mail: [email protected]

 

2. Priser

2.1 Hos GD Winecare A/S er alle priserne i danske kroner og angivet inkl. moms og afgifter. Vi forbeholder os ret til fra dag til dag at ændre i priserne uden forudgående samtykke. Der tages forbehold for udsolgte varer.

2.2 Alle ordrer tillægges fragtomkostninger. Ved bestilling kan du se den samlede pris inklusive moms, afgifter og eventuelle fragtomkostninger.

 

3. Betaling

3.1 GD A/S modtager betaling med VISA, Mastercard, MobilePay og Apple Pay. Betalingen vil først blive trukket på din konto, når varen afsendes. Alle beløb er i DKK. Danske kroner og inkl. moms. Der tages forbehold for prisfejl og udsolgte/udgåede varer.

 

4. Levering

4.1 Vi sender til hele Sverige, Norge, Danmark, Færøerne og Grønland. Vi leverer ikke til udlandet. Fragtpriser fra 59 kr. Dine varer sendes med GLS eller PostNord.

4.2 Varer vil blive leveret på den leveringsadresse eller pakkeboks, der angives ved bestillingen. OBS: Hvis der ikke er plads på udleveringsstedet bliver pakken flyttet til nærmeste udleveringssted, hvilket du får besked om. Opstår der problemer, kontakt da kundeservice.

4.3 Der leveres varer alle ugens hverdage. Din vare vil blive leveret 3-7 hverdage efter bestillingen. For visse varer gælder særlige leveringsvilkår. Betingelserne vil fremgå specifikt forud for køb af disse varer. Uafhentede varer vil blive opkrævet et gebyr.

 

5. Reklamationsret

5.1 Der gives 2 års reklamationsret i henhold til købeloven.

5.1 Vores reklamationsret gælder for fejl i materiale og/eller fabrikation. Du kan få varen repareret, ombyttet, pengene retur eller afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation. Reklamationen gælder ikke fejl eller skader begået ved forkert håndtering af produktet/ydelsen.

5.2 Du skal reklamere i “rimelig tid” efter du har opdaget manglen/fejlen. GD Winecare A/S vil dække returneringsomkostninger i et rimeligt omfang.

Ved returnering, reklamationer og benyttelse af fortrydelsesretten sendes til:
GD Winecare A/S
Snaremosevej 106
7000 Fredericia
Der modtages ikke forsendelser pr. efterkrav.

 

6. Refusion

6.1 Hvis der er tale om refusion, bedes du medsende bankoplysninger i form af reg. nr. og konto nr., så det aftalte beløb kan overføres. Disse oplysninger kan uden risiko oplyses pr. mail eller anden elektronisk form, da det ikke er følsomme oplysninger og kun vil blive anvendt til vores opfyldelse af refusionen.

 

7. Fortrydelsesret

7.1 Der gives 14 dages fuld returret på varer købt i vores webshop.

7.2 Perioden regnes fra den dag;
– Hvor du modtager ordren.
– Får den sidste vare i fysisk besiddelse, når det drejer sig om en aftale om flere forskellige varer, bestilt i én ordre, men leveres enkeltvis eller af flere omgange.
– Får det sidste parti, eller sidste del i fysisk besiddelse, når det drejer sig om aftale af levering af varer der består af flere partier/dele.
– Den første vare i fysisk besiddelse, når det drejer sig om regelmæssig levering af varer over en bestemt periode.

7.3 Returneringsomkostninger skal du selv afholde.

7.4 Fortrydelse skal anmeldes til os senest 14 efter købet og fra fortrydelsen skal I senest 14 dage efter returnere forsendelsen. Meddelelsen skal gives pr. mail på [email protected]. I meddelelsen skal du gøre tydeligt opmærksom på, at du ønsker at benytte din fortrydelsesret samt angive dit navn, ordrenummer og varenummer, som du ønsker at returnere. Ønsker du at sende varen retur til os, vil du efterfølgende modtage en mail med en returseddel som skal benyttes ved returnering. Varen sendes til:

GD Winecare A/S
Snaremosevej 106
7000 Fredericia

7.5 Du kan ikke fortryde ved blot at nægte modtagelse af varen, uden samtidig at give tydelig meddelelse herom.

7.6 Varer undtaget fortrydelsesretten

Følgende varetyper indgår ikke i fortrydelsesretten:
– Varer, som er fremstillet efter forbrugerens specifikationer eller har fået et tydeligt personligt præg.

7.7 Returnering

Du skal sende din ordre retur uden unødig forsinkelse og senest 14 dage efter, at du har gjort brug af din fortrydelsesret. Du skal afholde de direkte udgifter i forbindelse med returnering. Ved returnering er du ansvarlig for, at varen er pakket ordentligt ind. Du skal vedlægge en kopi af ordrebekræftelsen. Ekspeditionen går hurtigere, hvis du ligeledes udfylder og vedlægger vores Fortrydelsesformular.
Du bærer risikoen for varen fra tidspunktet for varens levering og til, vi har modtaget den retur.
Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav.

7.8 Varens stand ved returnering

Du hæfter kun for eventuel forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, hvorpå den fungerer. Du kan med andre ord prøve varen, som hvis du prøvede den i en fysisk butik.

Hvis varen er prøvet udover, det ovenfor beskrevet, betragtes den som brugt. Hvilket betyder, at du ved fortrydelse af købet kun får en del eller intet af købsbeløbet retur, afhængig af varens handelsmæssige værdi på modtagelsestidspunktet – af returneringen. For at modtage hele købsbeløbet retur må du altså afprøve varen uden egentlig at tage den i brug.

7.9 Tilbagebetaling

Fortryder du dit køb, får du naturligvis det beløb du har indbetalt til os retur.
I tilfælde af en værdiforringelse, som du hæfter for, fratrækkes denne købs-beløbet.

Ved anvendelse af fortrydelsesretten, refunderes alle betalinger modtaget fra dig, herunder leveringsomkostninger (undtaget ekstra omkostninger som følge af dit valg af en anden leveringsform end den billigste form for standardlevering, som vi tilbyder), uden unødig forsinkelse og senest 14 dage fra den dato, hvor vi har modtaget meddelelse om din beslutning om at gøre brug af fortrydelsesretten. Tilbagebetaling gennemføres med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved den oprindelige transaktion, medmindre du udtrykkeligt har indvilget i noget andet.

Vi kan tilbageholde beløbsrefunderingen, indtil vi har modtaget varen retur, med mindre du inden da har fremlagt dokumentation for at have returneret den.

 

8. Persondatapolitik

For at du kan indgå aftale med os og handle på vores hjemmeside, har vi brug for følgende oplysninger om dig:

Navn
Adresse
Telefonnummer
E-mailadresse
Oplysning om hvad du har købt

Vi behandler dine personoplysninger med det formål, at kunne levere varen til dig, og for at kunne behandle henvendelser vedrørende dit køb. Behandlingen sker efter reglerne i vores persondatapolitik for GD Winecare A/S. Heri kan du læse mere om, hvordan dine oplysninger behandles, hvornår de slettes, og hvilke rettigheder du har som registreret.

 

9. Klagemuligheder – oversigt og links:

Har du en klage over et produkt, købt i vores Webshop, kan der sendes en klage til:
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens Center for Klageløsning
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
Link: www.forbrug.dk

Hvis du er forbruger med bopæl i et andet EU-land, kan du angive din klage i EU Kommissionens online klageplatform.
Platformen findes her: http://ec.europa.eu/consumers/odr/
Angiver du en klage her, skal du oplyse vores E-mail adresse: [email protected]

 

 

SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER FOR ERHVERV. GD Winecare A/S.

Gældende fra juni 2020

 

1. Gyldighed

1.1 Nærværende salgs- og leveringsbetingelser finder anvendelse i forholdet mellem GD Winecare A/S (herefter ”GDW”) og GDW’s kunder (herefter ”Kunden”) og gælder for alle tilbud, salg og leverancer, medmindre andet er skriftligt aftalt.

 

2. Tilbud og bestillinger

2.1 Tilbud afgivet af GDW er gældende i 30 dage, hvorefter de bortfalder, mindre de forinden er skriftligt antaget.

2.2 Ved modtagelse af ordrebekræftelse er Kunden forpligtet til at kontrollere, at det i ordrebekræftelsen anførte stemmer overens med det aftalte. Eventuelle indsigelser mod ordrebekræftelsens indhold skal være kommet frem til GDW straks efter modtagelse og senest 3 dage efter modtagelsen af ordrebekræftelsen.

 

3. Pris

3.1 Alle priser er i danske kroner og eksklusive moms. Kunden er forpligtet til indtil leveringen at acceptere ændringer i prisen som følge af dokumenterede forøgede omkostninger for GDW som følge af ændringer i valutakurser, told, skatter, afgifter, m.v. vedrørende den aftalte leverance.

3.2 Prisen angives eksklusiv eventuelle udlæg afholdt af GDW efter aftale med Kunden, f.eks. anvendelse af kurér med henblik på hurtig hjemtagelse af produktet. GDW er berettiget til at foretage særskilt fakturering af sådanne udlæg.

 

4. Betaling

4.1 Betaling skal, såfremt andet ikke er aftalt, ske netto kontant inden 8 dage fra fakturadatoen.

4.2 Såfremt leveringen udskydes på grund af Kundens forhold (fordringshavermora), er Kunden – medmindre GDW skriftligt meddeler Kunden andet – alligevel forpligtet til at foretage enhver betaling til GDW, som om levering var sket til aftalt tid.

4.3 Hvis betaling sker efter forfaldsdag, er GDW berettiget til at beregne renter af den til enhver tid værende restgæld fra forfaldsdag med den officielt fastsatte diskonto plus 8 %. Endvidere forbeholder GDW sig ret til at opkræve rykkergebyr, kompensationsgebyr, inkassoomkostninger m.v. i henhold til renteloven.

4.4 Kunden er ikke berettiget til at modregne med eventuelle modkrav på GDW, som ikke er skriftligt anerkendt af GDW, og har ikke ret til at tilbageholde nogen del af købesummen på grund at modfordringer – konnekse såvel som ukonnekse – af nogen art.

 

5. Ejendomsforbehold

5.1 GDW forbeholder sig, med de begrænsninger der følger af ufravigelige retsregler, ejendomsretten til det solgte, indtil hele købesummen med tillæg af påløbne omkostninger er betalt til GDW

5.2 Såfremt varen er solgt med henblik på senere at skulle indbygges i eller sammenføjes med andre genstande, omfattes det solgte ikke af ejendomsforbeholdet, når indbygningen eller sammenføjningen har fundet sted.

5.3 Ved omdannelse eller bearbejdning af det solgte opretholdes ejendomsforbeholdet, således at det omfatter den omdannede eller bearbejdede genstand i et omfang svarende til den værdi, det solgte repræsenterede ved salget.

 

6. Levering

6.1 Levering sker Ex-works fra GDW’s adresse, medmindre andet er skriftligt aftalt. Såfremt GDW i henhold til særskilt aftale transporterer det solgte ved egne folk eller ved tredjemand til Kunden, overgår risikoen for varens hændelige undergang på det tidspunkt, hvor varen stilles til rådighed for transportøren på GDW’s adresse.

6.2 Leveringstiden er fastsat af GDW efter bedste skøn i overensstemmelse med de forhold, der foreligger ved tilbuddets fremsættelse/aftalens indgåelse. Medmindre andet udtrykkeligt aftales, betragtes en udskydelse af leveringstiden med 14 dage på grund af GDW’s forhold i enhver henseende som rettidig levering, således at Kunden ikke af den grund kan udøve nogen beføjelser over for GDW.

6.3 Såfremt forsinkelse ved levering skyldes, at GDW er i en situation som angivet i pkt. 10.3, udskydes leveringstiden med den tid, som hindringen varer, idet begge parter dog skal være berettiget til ansvarsfrit at annullere aftalen, når hindringen har varet i mere end 3 måneder.

Nærværende bestemmelse finder anvendelse, uanset om årsagen til forsinkelsen indtræffer før eller efter udløbet af den aftalte leveringstid.

6.4 GDW skal i ovennævnte tilfælde uden ugrundet ophold meddele Kunden ændringer i leveringstiden.

 

7. Produktinformation

7.1 Tegninger, specifikationer o. lign., som er udleveret af GDW før eller efter aftalens indgåelse, forbliver GDW’s ejendom og må ikke videregives uden skriftlig aftale eller i øvrigt misbruges.

 

8. Produktændringer

8.1 GDW forbeholder sig ret til uden varsel at foretage ændringer i aftalte specifikationer, hvis dette kan ske uden væsentlig ulempe for Kunden.

 

9. Mangler og reklamation

9.1 Ved levering skal Kunden straks foretage en sådan undersøgelse af det solgte, som ordentlig forretningsbrug kræver.

9.2 Hvis Kunden vil påberåbe sig en mangel, skal Kunden, straks efter at manglen er eller burde være opdaget, give GDW skriftlig meddelelse herom, samt anføre hvori manglen består.

Såfremt Kunden har opdaget eller burde have opdaget manglen, og han ikke reklamerer som anført, kan han ikke senere gøre manglen gældende.

9.3 Efter GDW’s eget valg vil mangler ved det solgte blive afhjulpet, eller det solgte vil blive omleveret. Kunden har ikke ret til at gøre øvrige misligholdelsesbeføjelser gældende, jf. dog pkt. 9.4.

9.4 Sker afhjælpning eller omlevering i henhold til pkt. 9.3. ikke inden rimelig tid, er Kunden underiagttagelse af dansk rets almindelige regler samt nærværende salgs- og leveringsbetingelser berettiget til at hæve aftalen, kræve afslag i købesummen eller kræve erstatning.

9.5 I de tilfælde, hvor Kunden er berettiget til at ophæve handlen, eller såfremt det solgte returneres til GDW med henblik på ombytning eller afhjælpning af mangler, skal det solgte fremsendes til GDW i original emballage og for Kundens regning og risiko. Der foretages ikke fradrag i købesummen i medfør af pkt. 12.2, men i det omfang GDW påføres forsendelsesomkostninger m.v., er GDW berettiget til at kræve disse refunderet af Kunden og modregne disse i Kundens eventuelle krav mod GDW. Efter afsluttet reparation eller ved ombytning er Kunden forpligtet til for egen regning og risiko at afhente den reparerede eller ombyttede genstand hos GDW

9.6 Har Kunden ikke inden 6 måneder efter leveringsdato påberåbt sig manglen over for GDW, kan han ikke senere gøre den gældende. For dele, der er udskiftet eller repareret jf. pkt. 9.3, påtager GDW sig de samme forpligtelser, som gælder for det oprindeligt solgte i et tidsrum af 6 måneder, dog således at GDW’s mangelsansvar ikke for nogen del af det solgte kan udstrækkes til mere end 1 år fra den oprindelige leveringsdato.

9.7 Forandring af eller indgreb i det solgte uden GDW’s skriftlige samtykke fritager GDW for enhver forpligtelse.

 

10. Ansvarsbegrænsning

10.1 Et erstatningskrav overfor GDW kan ikke overstige fakturabeløbet for den solgte genstand.

10.2 GDW hæfter ikke for driftstab, avancetab eller andre indirekte tab i anledning at aftalen, herunder indirekte tab, der opstår som følge af forsinkelse eller mangler ved det solgte.

10.3 Følgende omstændigheder medfører ansvarsfrihed for GDW, såfremt de forhindrer aftalens opfyldelse eller gør opfyldelsen urimelig byrdefuld: Arbejdskonflikt og enhver anden omstændighed, som parterne ikke er herrer over, såsom brand, krig, mobilisering eller uforudsete militærindkaldelser af tilsvarende omfang, rekvirering, beslaglæggelse, valutarestriktioner, oprør og uroligheder, mangel på transportmidler, almindelig vareknaphed, restriktioner af drivkraft samt mangler ved eller forsinkelse af leverancer fra underleverandører, som skyldes nogen af de i dette punkt nævnte omstændigheder.

10.4 Det påhviler GDW uden ugrundet ophold skriftligt at underrette Kunden, dersom der indtræffer omstændigheder som nævnt i pkt. 10.3.

 

11. Annullation

11.1 Kunden er ikke berettiget til at annullere en ordre, medmindre GDW samtykker heri. GDW er til enhver tid berettiget til at afslå annullation af en ordre, og ordrer på bestillingsvarer kan ikke forventes annulleret.

 

12. Returnering

12.1 Det solgte modtages kun retur efter forudgående skriftlig aftale. Det kan ikke forventes, at GDW giver samtykke til returnering af bestillingsvarer, idet GDW dog i alle tilfælde er berettiget til at afslå returnering.

12.2 I tilfælde af returnering af varer skal dette ske i ubrudt emballage. Ved returnering af varer er GDW berettiget til at foretage et fradrag i købesummen på 25 %.

 

13. Produktansvar

13.1 Medmindre andet følger af de til enhver tid gældende regler i dansk ret, er GDW ikke ansvarlig for skade på fast ejendom eller løsøre, som indtræder, mens varen er i Kundens besiddelse.

GDW er heller ikke ansvarlig for skade på produkter, der er fremstillet af Kunden, eller på produkter, hvori varen indgår. GDW er ikke ansvarlig for et driftstab, tabt arbejdsfortjeneste eller andet indirekte tab.

13.2 I den udstrækning GDW måtte blive pålagt produktansvar over for tredjemand, er Kunden forpligtet til at holde GDW skadesløs i samme omfang, som GDW’s ansvar er begrænset efter ovenstående. Disse begrænsninger i GDW’s ansvar gælder ikke, hvis GDW har gjort sig skyldig i grov uagtsomhed.

13.3 Hvis tredjemand fremsætter krav mod en af parterne om produktansvar, skal denne part straks underrette den anden herom. Kunden er pligtig til at lade sig sagsøge ved samme domstol, som behandler erstatningskravene mod GDW i anledning af skade, som påstås forvoldt af en af GDW’s leverancer.

13.4 GDW’s ansvar for produktskader kan aldrig overstige dækningen på GDW’s produktansvarsforsikring.

 

14. Tvistigheder

14.1 Enhver uoverensstemmelse mellem parterne afgøres ved domstolene efter dansk ret. Retten i Kolding er aftalt værneting.

 

15. Generelle bestemmelser

15.1 Kunden kan ikke uden GDW’s skriftlige samtykke overdrage Kundens kontraktmæssige rettigheder i henhold til aftalen til tredjemand.

15.2 Såfremt en eller flere bestemmelser i aftalen ikke kan håndhæves, fordi de strider mod gældende lov eller af anden årsag betragtes som ugyldige, skal dette ikke påvirke gyldigheden af de øvrige bestemmelser i aftalen.